Ribeiro
La flor y la abeja, Coto de Gomariz, Treixadura, 2018, 90 kr.
Duft: Hø, citrus Smag: Høj syre der renser munden. Litchi og citrusfrugter. Fin middellang eftersmag (2017, 2018 kom idag så vi har ikke nået at smage den). Socialt: En af de vine jeg smagte på den fantastiske tur til Coto de Gomariz i Leiro. Vi fik en lang visning i det bakkede terræn, med et væld af små terrasser med forskellig hældning og soleksponering. Vi startede smagningen med denne vin, og allerede her viste vinmager Sebio et højt niveau. La flor y la abeja, Coto de Gomariz, Sousón, 2018, 90 kr. Duft: Jern, urter og kostald. Smag: Dette er en vin der skiller vandene. Nogle vil elske den for dens lave alkohol og pågående gennemtrængende smag med violet, metalisk, og grønne toner. Andre vil vrænge på næsen af dens krævende temperament. Inma på Coto de Gomariz mener smagen kan sammenlignes med Rhône. Socialt: Ung vin lavet på Sousón bliver serveret i keramikskåle på de Galiciske tabernaer. Salvaxe, Xose Lois Sebio, Lado og fem andre druer, 2017, 200 kr. Smag: En af de bedste hvidvine, jeg nogensinde har smagt. Bør kunne udvikle sig i 10 år. Socialt: Parcellerne hvor druerne til Salvaxe hentes består af små terrasser, hvor man har dyrket mange forskellige druesorter. Det har fungeret som en art forsikring. Hvis der tidligt på året har været hagl er det kun de sorter der udvikler sig tidligt der har taget skade. Uanset hvor uheldig man har kunnet forestille sig at være med meteorologien, har der altid været noget tilbage at høste. Sebio har villet udtrykke terroiret i sin mangfoldighed og vinificerer hele parceller hvor der kan indgå 5-6 forskellige druer. Fra sommeren 2019 er Salvaxe lidt sværere at få fat i da den har fået 93 point i Guía Peñin og rosende omtale i El Mundo. Madforslag: Taskekrabbe ad libitum Superheroe, Xose Lois Sebio Caino og andre røde druer, 2016, 200 kr, Socialt: Sebio har fået denne vin ind på nogle af de bedste restauranter i Spanien. Man har ikke mulighed for at købe hvert år. Smag: Druesammensætning af 6-8 lokale druer høstet på een enkelt parcel og vinificeret sammen. Let, elegant, noter af blåbær. Madforslag: Fisk i thaisovs. Hush, Xose Lois Sebio, Caino og andre røde druer, 2016, 400 kr, få flasker Socialt: Navnet er taget fra en Deep Purple sang. En af de få gange hvor ordet Kult faktisk slår til. Val de Puga, 2012 , UDSOLGT
Duft: Flint, citrus og muskat? Smag: Ligesom Rias Baixas er Ribeiro et hvidvinsområde ved floden Miño i Galicien. Hvor Rias Baixas starter ved atlanterhavskysten er Ribeiro et mere beskyttet område længere inde i landet. Der er tradition for at bruge mange druer i samme vin og Val de Puga har nogle af de træk man genkender fra Albariño-vine som fylde, mineralitet og citriske toner. De autoktone druer Loureira og Treixadura giver en krydret kant til vinen. Druer: Treixadura, Albariño, Godello og Loureira Madforslag: Kogte blækspruttearme med sød, røget paprika. Socialt: Spanien er ikke et land med mange store hvidvine og de traditionelle fra f.eks. Rioja på Viura, blev op gennem 90'erne anklaget for at være enstrengede. I de sidste par år har man i branchen med interesse fulgt den fokus på kvalitet som har været i Ribeiro. På traditionelle galiciske restauranter er der dog stadig et vist hierarki. Typisk vil man ved ankomst til baren få skænket Ribeiro i hvide stentøjsskåle med et par hapsere til, f.eks. pimientos del padrón. Når man bevæger sig over i restaurantafdelingen og bestiller fisk kommer glassene på bordet hvis man synes man har råd til en Rias Baixas (Albariño). |